Majspandekager med mexicansk oksekødsfyld

Majspandekager med mexicansk oksekødsfyld er ofte på fredagsmenuen herhjemme. Majspandekager er en god fredags klassiker til børnefamilien, hvor der gerne må hygges lidt om aftensmåltidet. Oksekødsfyldet kan erstattes af fx marineret kyllingekød og salsa.

Du skal bruge:

Mexicansk oksekødsfyld:

  • 400 g hakket oksekød
  • 2 hakkede løg
  • 1 dåse flåede el. hakkede tomater
  • 1 fed finthakket hvidløg
  • salt, peber, 1 tsk oregano, 1 tsk spidskommen

Majspandekager (12 stk):

  • 2 dl groft majsmel
  • 2,5 dl hvedemel
  • 1 tsk salt
  • 1,5 dl vand
  • 3 dl mælk
  • 1 spsk rapsolie

Salat: Fintsnittet spidskål eller frisk baby spinat, tomater, peberfrugt, løg, avokado og selvfølgelig majs.

Dressing: Her bruger vi oftest cremefraise dressing, evt med guacamole og chilisauce.

Fremgangsmåde:
Kødsovs: Svits løg og hvidløg, tilsæt oksekødet.
Tilsæt tomat og krydderier. Lad kødsovsen simre i ca. 20 minutter, uden låg. Så mest muligt væde forsvinder, ingen gider en våd pandekage.

Majspandekager: Bland majsmel med hvedemel og salt. Pisk olien, vandet og mælken i melet. Steg pandekagerne på en sliplet pande

Er der små børn i familien anbefales det, at benytte små skåle det det forskellige fyld, så de selv kan vælge hvad der skal i deres majspandekage. For at børnene skal spise grønt kan jeg også finde på at supplere majspandekagerne med gnavegrønt i form af gulerødder og agurker.