Bladsellerijuice – Sundhedsmæssige fordele og opskrift – Inspireret af Anthony Williams

Introduktion

Bladsellerijuice er uden tvivl en spændende sundhedstrend. I dette blog indlæg vil jeg vil dele viden om bladsellerijuice og dets sundhedsmæssige fordele. Indlægget er baseret på Anthony Williams’ bog “Den medicinske seer – bladselleri juice – vor tids stærkest virkende og mest helbredende drik” fra 2019 fra forlaget Gyldendal. Efter at have læst bogen har jeg lyst til at afprøve, hvad et bladselleri-morgen-boostet kan gøre for mig. Anthony anbefaler at man afprøver bladsellerijuicen i mindst 30 dage.

Senere vil jeg gerne dele mine egne erfaringer med dette “magiske grønne eliksir”. Jeg håber på, at jeg vender mig til smagen. Jeg har læst en del andre indlæg på nettet ang. bladsellerijuice. Ikke alle er lige så begejstret som Anthony. Jeg samler kritikken i et kommende blogindlæg.

Anthony Williams’ bog kan læses online på bibliotekets gratis app “e-reolen”.

Sundhedsmæssige fordele

Bladselleri er i følge Anthony et ukendt territorium, og der ligger ikke tilstrækkelig forskning endnu. Her er nogle af de sundhedsmæssige fordele, som bladsellerijuice, i følge Anthony kan tilbyde.

  1. Antiinflammatorisk egenskab: Bladsellerijuice kan reducere inflammation i kroppen, hvilket kan lindre smerter og ubehag i forbindelse med en række sygdomme. Jeg uddyber to af dem i det nedenstående.
  2. Styrkelse af immunsystemet: Bladsellerijuice indeholder værdifulde næringsstoffer, der hjælper med at styrke dit immunsystem og beskytte dig mod sygdomme.
  3. Forbedret fordøjelse: Bladsellerijuice fremmer en sund fordøjelsesproces og kan hjælpe med at reducere fordøjelsesproblemer som oppustethed og forstoppelse.
  4. Reduceret blodtryk: Regelmæssig indtagelse af bladsellerijuice kan bidrage til at bringe blodtrykket i ligevægt og forbedre hjerte-kar-sundheden.

I bogen kan man læse mere om, hvordan Anthonys teori er i forhold til enkelte sygedomme.

Der er en fejlagtig opfattelse af, at autoimmune sygdomme er sygdomme, hvor kroppen angriber sig selv. I følge Anthony ville en mere korrekt betegnelse være “virusimmune” sygdomme, fordi kroppen angriber indtrængende organismer, som regel virus (Anthony s.69-70). Det der i følge Anthony sker er, at kroppen danner antistoffer, der kan opsøge og tilintetgøre sygdomsfremmende organismer. Men de virusser, der er er forbundet med de autoimmune sygdomme er svære at få fat på. Det betyder, at lægerne observerer inflammationer, de ikke kan forklare. Typisk fordi, at virusserne er så dybt begravet i systemet, så testmetoderne ikke kan opsnappe dem (Anthony s. 71).

For højt stofskifte

Den såkaldte “Graves sygdom”. Dette er en inflammationssygdom i skjoldbuskkirtlen, som i følge Anthony (s. 161) skyldes Epstein-Bar-Virus (EBV). Antonys teori er, at bladsellerjuicens natriumklyngesalte bliver optaget i skjoldbuskkirtlen, hvor de modvirker virus ved at fjerne viruscellernes ydre membraner, så de svækkes og dør. For, at de virusdræbende klyngesalte skal trænge ind i skjoldbruskkirtlen skal de absorberes gennem tarmslimhinden og videre ind i blodbanen – for at nå frem til skjoldbuskkirtlen.

Vitilgo (hvide pletter)

Den autoimmune hudlidelse vitilgo viser sig med hvide pletter. Her skriver Anthony, at bladsellerijuicen kan være til hjælp ved vitilgo, fordi den uskadeliggør det biprodukt fra aluminium (HHV-6 eller EBV), der svømmer i gennem blodbanen og er årsag til denne tilstand. Vitilgo skyldes et virus, der udskiller et alminiumbaseret dermatoksin, som trænger ind i huden og ødelægger melaminpigmenterne i hudcellerne. Dette resulterer i de hvide pletter (Anthony s. 68-69).

Opskriften på bladsellerijuice

Opskriften på bladsellerijuice er enkel, da den eneste ingrediens er bladselleri. I følge Anthony Williams skal man helst drikke juicen fra blegselleri ren, da man derved opnår den rene udrensende effekt. Jeg har investeret i en slowjuicer, som jeg kan skrive mere om et en senere indlæg, når jeg har mere erfaring med den.

Ingredienser:

  • 1 – 1,5 bundt bladselleri for at opnå 4,5 dl. juice

Instruktioner:

  1. Vælg økologisk bladselleri, hvis det er muligt, for at undgå pesticidrester.
  2. Skyl bladselleristilkene grundigt for at fjerne eventuel jord og urenheder.
  3. Skær bladselleristilkene i mindre stykker, så de nemt kan passes gennem din juicer.
  4. Brug en juicer til at presse saften ud af bladsellerien.
  5. Det er vigtigt at drikke bladsellerijuicen på tom mave om morgenen, mindst 15-20 minutter før du spiser noget andet. Dette giver de bedste resultater ifølge Anthony Williams.

Det er alt, hvad der kræves for at forberede og nyde din reneste bladsellerijuice.

Bladsellerijuice og Vægttab

Mange er nysgerrige på, hvordan sellerijuice kan hjælpe med vægttab. Dette magre, nærende drik kan hjælpe på flere måder:

  • Lavt kalorieindhold: Bladsellerijuice er lav i kalorier og kan hjælpe med at fylde dig op uden at tilføre mange kalorier.
  • Naturlig hydrering: Juicen indeholder masser af vand, hvilket kan hjælpe med at opretholde din krops hydrering og stofskifte.
  • Fordøjelsesstøtte: Bladsellerijuice kan hjælpe med en sund fordøjelse, hvilket er afgørende for vægttab.

I skrivende stund har jeg drukket sellerijuice i lidt over en uge, så jeg deler min erfaringer senere. Samtidigt med den daglige morgenrutine skriver jeg maddagbog. Her observerer jeg mit daglige kalorieindtag. Når jeg kan mærke, at overskuddet er til det, prøver jeg at springe morgenmaden over.

Afsluttende tanker

Der er ingen tvivl om, at bogen af Anthony Williams fremstiller bladsellerien som et mirakel, der kan have utrolige sundhedsmæssige effekter. Jeg er spændt på resultatet af, at inkorporere denne daglige rutine med en omgang bladsellerijuice. Jeg er også begejstret for at høre om dine egne erfaringer, hvis du har prøvet.

Del også gerne indlæg med dine venner, der måske også er nysgerrige på at lære mere om bladsellerijuice og dets utallige fordele.

Har du spørgsmål, kommentarer, eller vil du dele dine egne erfaringer med bladsellerijuice? Lad mig vide i kommentarfeltet nedenfor. Jeg ser frem til at høre fra dig!