Grillet skinke med bagt blomkål

Grillet skinke med bagt blomkål er en lækker forårsmenu. Vi grillede skinken her til aften. Som tilbehør til den grillede skinke bagte vi et helt blomkål i ovnen og lavede en lækker kålsalat til. Til ungerne supplerede vi menuen med en omgang fuldkornspasta.

Ingredienser

  • 1 kg forårs marineret skinke
  • 1 Blomkål
  • 2 spsk smør
  • Krydderier til blomkålshovedet fx salt, citronpeber, hvidløgspulver
  • Dressing: 500 ml 9% Creme fraiche med salt og peber
  • Kålsalat (Halvt rødt finthakket spidskål, to gulerødder i tynde strimler, lidt fint hakket grønkål, en håndfuld persille, to forårsløg, sød chili sauce, lidt rapsolie, chiliflager)

Fremgangsmåde

  • Skinken placeres en rist med indirekte varme (på vores Gasgrill betyder det, at grillen varmes op på fuld varme. Den midterste slukkes og de to yderst skrues helt ned) på 120 grader i 1,5 time til en centrumtemperatur på 75 grader. Trækker i ca. 15 minutter inden den serveres
  • Blomkålen klargøres og de 2 spsk smør gnides på den. Bages ved 175 grader i 45 minutter.
  • Salaten snittes og dressingen blandes.