Efter i flere år, at have døjet med for højt stofskifte (Graves) anbefaler lægerne mig en definitiv behandling. Enten ved at få opereret min ene skjoldbruskkirtel væk eller ved en radioaktiv jod behandling.
Der er skrevet en del litteratur om stofskifteproblemerne og jeg har besluttet mig for at dykke mig lidt ned i emnet. Jeg har blandt læst Anthony William’s bog Den medicinske seers guide til et sundt stofskifte (originaltitel: Medical Medium Thyroid Healing) fra 2017, hvor jeg i det følgende deler min opsummering af hovedpointerne i bogen i forhold til stofskifte sygdommen. Jeg skriver et separat afsnit omkring kostanbefalingerne.
Anthony Williams (2017) præsenterer en radikal idé: en dysfunktionel skjoldbruskkirtel er ikke årsagen, men et symptom på en dybere, invaderende sygdom, ofte forbundet med en såkaldt “skjoldbruskkirtelvirus” Epstein-Baar Virus (EBV). Det er vigtigt at understrege, at Anthonys (2017) teori ikke er evidens baseret og det kritiseres han for. Omvendt mener Anthony, at patienten må gøre sig til sin egen ekspert og observere hvad fx en kostomlægning gør ved stofskifte sygdommen.
Jeg har personlig erfaring med forhøjet stofskifte og Graves sygdom. Ser jeg tilbage på mine mange udbrud, ser jeg en tydelig sammenhæng imellem mine mange udbrud og stress. Graves sygdom er en autoimmunsygdom. Ifølge lægevidenskaben er det antistoffer, der simulerer TSH-receptoren. Anthony (2017) forklarer, at EBV (læs mere nedenfor) angriber skjoldbruskirtlen. Skjoldbruskirtlen kompenserer ved at danne nye celler i nyt væv. Dette ekstra kirtelvæv producerer ekstra hormoner, hvilket resulterer i udstående øjne, hævelse på halsen, træthed og temperatursvingninger.
Når EBV (læs mere nedenfor) angriber skjoldbruskirtlen, reagerer immunsystemet med fuld styrke, og resultatet er inflammation, som kroppens naturlige forsvarssystem imod indtrængende fremmedmateriale (Anthony 2017; 58)
Skjoldbruskkirtlens rolle
Anthony (2017) beskriver i sin bog skjoldbruskirtlens funktion som et energicenter – et slags batteri eller termostat i kroppen, der regulerer energi, varme og livskraft. Skjoldbruskirtlen er koppens “datacenter”, hjerne nummer to (Anthony 2017; 48).
Skjoldbruskirtlen producerer trijodthyronin (T3) og thyroxin T4 hormoner. Disse hormoner styrer stofskiftet i cellerne. Som alarmsystem findes der skjoldbruskirtlensstimulerende hormon (TSH) og thyrotropinfrigørende hurmon (TRH). TSH er “skoleklokken”, der ringer, så timen kan begynde. Den dannes i hypofysen og har til opgave at producere T3 og T4. Det er TRH fra hypothalamus, der giver hypofysen besked om at udskille TSH. Anthony (2017) nævner, at skjoldbruskirtlen også producerer to andre hormoner, som ikke er anerkendt af lægevidensskaben. Disse har en vigtig funktion for de radiolignende frekvenser, som skjoldbruskirtlen bruger til at signalere og holde styr på balancen i kroppen.
Epstein-Bar-Virus (EBV)
| Aspekt | Evidensbaseret oplysning |
|---|---|
| Smitteveje | Spyt, tæt kontakt |
| Udbredelse | 90–95 % smittet |
| Klinisk forløb | Ofte asymptomatisk; kan reaktiveres |
| Dokumenterede sygdomsforbindelser | Kræft (bl.a. lymfom, ventrikelcancer), autoimmune sygdomme, MS |
| Behandling | Symptomatisk (ingen kur) |
| Forebyggelse | Ingen vaccine endnu, forskning i gang |
Anthony (2017) beskriver 4 stadier af Epstein-Bar-Virus (EBV), som er hans spirtuelle/alternative forskning og ikke klassisk medicinsk evidens:
Stadie 1 – skjult infektion
Virus kommer ind i kroppen – ofte i barndommen. Den ligger i blodet og er ofte asymptomatisk, så man ikke opdager sygdommen. Immumsystemet holder den nede.
Stadie 2 Mononukleose
Når kroppen bliver presset (fx pubertet, stress, graviditet, hormonelle ændringer) bryder EBV ud som kyssesyge (mononukleose) med symptomerne: ekstrem træthed, hævede lymfeknuder, feber, ondt i halsen. Når sygdommen er væk, er virussen ikke væk, men trækker sig tilbage og “gemmer sig”
Stadie 3 – Latent fase i organer
EBV søger ind i leveren, milten og andre organer. Den danner giftstoffer (toksiner) som kan belaste kroppen. Dette kan føre til kronisk træthed, fordøjelsesproblemer, hudproblemer og andre symptomer. Man kan følge sig syg uden at være “rigtig syg”
Stadie 4 – Angreb på skjoldbruskirtlen og nervesystemet
Stadie – Angreb på skjoldbruskirtlen og nervesystemet – Virussen angriber skjoldbruskkirtlen, hvilket ifølge Anthony William (2017) fører til diagnoser som Hashimotos, Graves og andre stofskifteproblemer. Den kan også påvirke nervesystemet → angst, depression, neurologiske symptomer, fibromyalgi, endda MS-lignende tilstande. Han mener, at mange autoimmun-diagnoser i virkeligheden skyldes dette stadie af EBV.
Triggere, der kan aktivere EVB
I følge Anthony (2017) er der en lang række triggere der kan aktivere EBV. Dette sker, når kroppen er presset – af stress og følelsesmæssigt pres (psykisk stress og traumer kan svække immunforsvaret), søvnmangel (kronisk træthed og for lidt søvn nedsætter immunforsvaret), infektioner (Influenza, forkølelse eller andre vira/bakterier kan åbne døren for EBV til at blusse op), hormonelle skift (pubertet, graviditet, overgangsalder), toksiner og miljøbelastning (fx tungmetaller (kviksølv, aluminium), pesticider, opløsningsmidler), kost (æg, gluten og mejeriprodukter nævnes af Anthony William som brændstof for virussen. Høj sukkerbelastning og alkohol kan også belaste kroppen) eller immunsvækkelse (kronisk sygdom, medicin eller generelt svækket immunsystem.
Anthony William (2017) lægger særlig vægt på kost og miljøgifte, mens klassisk forskning primært fokuserer på stress, immunsvækkelse og andre infektioner.