Min søn fylder 10 år i dag. Det skal fejres med mine hjemmelavede grove gulerodsbrud. Disse svampede og lækre grove gulerodsbrud er et godt bud på lidt sundt til eftermiddagssnack, morgenmadsbordet eller en lang køre tur. De holder sig i flere dage, uden at de bliver tørre.
Opskriften giver 15-20 lækre grove gulerodsbrud.
Du skal bruge:
- 50 g gær
- 5 dl kernemælk eller vand
- 1 d. raps- eller solsikkeolie
- 4 spsk. naturel yoghurt
- 3 tsk. salt
- 2 spsk. sukker
- 750 g. hvedemel
- 250 g. fuldkornsmel
- 2 stk. æg
- 220 g. gulerod
- 150 g. solsikkekerner
Sådan gør du:
- Lun vand/mælk og opløs gæren deri.
- Herefter tilsættes olie, yoghurt, salt, sukker og til sidst tilsættes mel lidt efter lidt. Dejen må gerne være lidt klistret, så hold evt. igen med melet.
- Dejen æltes smidig, og sættes til hævning i 1 time.
- Gulerødder rives, og solsikkekerner måles op.
- To bradepander med bagepapir gøres klar.
- Når dejen er færdig med at hæve tilsættes revet gulerødder, solsikkekerner og æg i skålen. Dejen æltes med fingrene, og det er meningen den skiller lidt. Dejen skal ikke æltes ”perfekt”.
- Når gulerødderne, kernerne og æg har fordelt sig, laves 15-20 klumper dej på bradepanderne.
- Bollerne efterhæver i 30 minutter.
- Tænd ovnen på 220 grader varmluft. Bag bollerne i midten af ovnen i ca. 13-15 minutter.