Tapas

Der var Tapas på fødselsdagsmenuen til min 35 års fødselsdag i onsdags. Tapas er navnet på en række små spanske retter, der kan bruges som appetitvækkere eller sættes sammen til et stort måltid.  I det følgende oplister jeg forskellige ideer til Tapas menu. Min største udfordring, når jeg planlægger tapas menu er begrænsningens kunst.

Ingredienser til 10 personer:

2-3 forskellige oste

  • Gouda med Chili
  • 275 g Prima donna sort

5-6 forskellige varianter af Pølser og kødpålæg

  • 100 g spansk Serranoskinke fra slagteren
  • 200 g chorizo
  • 100 g Salami med revet parmesan (køb fx 200 g Grana Padano ost)
  • 200 g salami stiks
  • 70 g bresaola
  • Små kyllingespyd (laves af 340 g kyllingestrimler og en marinade)
  • Små oksekødsboller med feta

Tilbehør

  • 150 g hjemmelavet grøn pesto
  • 360 g hjemmelavet Aioli
  • 350 g hjemmelavet humus
  • Rød peber i strimler
  • Gul peber i strimler
  • 170 g blandede oliven mix
  • 330 g cornichoner
  • 180 g saltede mandler
  • Cantaloupe melon i tern
  • Fyldte chilier med flødeost
  • Krøllet salat til pynt

Brød

  • 2 Grove flutes
  • 1 stort ciabattabrød
  • Hjemmelavet knækbrød
  • Evt. nogle skiver kerne rugbrød

Endelig vil jeg foretrække en god mættende salat til fx spidskaalsalat med radiser. Jeg kan godt lide at der kan spises nogenlunde efter “Y” tallerkenen, når der serveres tapas.

Derudover kan der laves en hjemmelavet tortilla. I såfald skal der nok skæres ned på noget af ovenstående.