SÅ er det nu. Jeg har netop været på vægten og konstateret, at vægten siger +3,5 kg henover de seneste 4 måneder. Konstateringen af, at det absolut går den forkerte vej – med det ellers ønskede vægttab – matcher på ingen måde min ellers gode evne til at være målrettet og nå mine mål. Men hvorfor er det så svært at nå vægtmålet? Hvor bliver min ellers høje selvkontrol af, når det gælder vægttabet?
Undskyldningerne for at komme i gang har jeg nok af, men for en gangs skyld vil jeg nu beskrive MINE argumenter for at komme i gang. Det beskriver jeg ved at opsummere hvad det er jeg gerne vil VÆK FRA og omvendt hvad jeg gerne vil HEN IMOD.
MINE “VÆK fra” argumenter imod vægttabet:
– Træthed
– Overvægt
– At tøjet strammer
MINE “HEN IMOD” drømme henimod vægttabet
– Overskud til min familie
– Følelse af at være tilpas
– Følelse af at være glad for min krop
– Sundhed
Det er sværere end jeg forventede. Det hjælper mig at gøre disse overvejelser.